Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
vores logo
Mobil menu

Vuggestue

I vuggestuen har vi særlig fokus på at være nære og tilgængelige voksne, som guider og støtter børnene i deres udvikling. 

Vi er tilgængelige voksne der hjælper og guider hvor det er nødvendigt for at legen kan gå godt. Vi har en anerkendende tilgang, og hjælper børnene med at sætte ord på deres følelser. F.eks. når man som voksen skal løse en konflikt mellem to piger, der vil lege med den samme dukke eller legevogn. Vi siger: ”Jeg kan se på dig, at du bliver vred / ked af det for du vil også gerne lege med den her dukke. Og det vil Sofie også gerne. Skal vi sammen se om vi kan finde en dukke, som du kan få at lege med? Og så kan I lege dukkeleg sammen?”. Barnet lærer, at den voksne hjælper med at løse konflikten, så legen kan fortsætte. Barnet anerkendes samtidig i sine følelser og lærer at sorg/vrede og frustration kan vendes til glæde, når den voksne hjælper.

Kl. 9.00 er der morgensamling på begge stuer. Vi har et særligt sprogligt fokus og synger flere sange. Det er med til at styrke fællesskabsfølelsen, og de mindste får mulighed for at deltage ved hjælp af fagter, når sproget ikke helt er klar endnu. Børnene med til at bestemme hvilke sange der skal synges. Vi bruger sangterning og sangkuffert til at visualisere og konkretisere hvad der synges om. Vi leger med sproget ved at sige rim og remser og øve rim ord der hænger på væggen. Efter samling er der brød og frugt til børnene. Herefter bliver børnene delt i mindre grupper, der alt efter hvilken dag det er, deltager i rytmik, tumleleg, sproggruppe, leg på legepladsen eller tur ud af huset.

Frokosten er et vigtigt samlingspunkt, hvor vi kan have gode dialoger i mindre grupper. vi taler b.la. om hvad børnene har med i madpakken, hvad vi har oplevet f.eks. på vores tur, eller om duen der bygger rede udenfor. Det er en god afrunding af formiddagen og skaber forbindelse mellem børn og voksne.

Efter frokost bliver børnene lagt ud og sove. Børnene er selv med til at tage tøj af, finde bamse og sut, og selv gå ud til krybben. Vi har et stort fokus på at inddrage børnene i de praktiske gøremål, det er med til at øve deres selvhjulpehed. og det styrke barnets tro på egne evner, og er med til at børnene oplever sig som betydningsfulde.

Vi er to vuggestue stuer, vi starter og slutter oftest dagen sammen, men det meste af dagen er vi fordelt på vores 2 stuer. Nogle gange laver vi noget sammen, det kan være de største laver rytmik sammen i kælderen, eller tager på fælles tur. Det skaber et godt kendskab til hinanden, når børnehavestarten nærmer sig.